𝔖 Bobbio Scriptorium
✦   LIBER   ✦

Cover of Det Femte Evangelium

Det Femte Evangelium

✍ Scribed by Ian Caldwell


Book ID
110584915
Publisher
Rosenkilde & Bahnhof
Year
2015
Tongue
Danish
Weight
270 KB
Category
Fiction
ISBN-13
9788771289688

No coin nor oath required. For personal study only.

✦ Synopsis


For 2000 år siden drog to brødre ud for at udbrede ordet om Jesus Kristus – Guds søn, Messias, Frelseren – til menneskeheden uden for Israel. Den ene – Simon Peter – rejste til Rom og blev den første pave. I den vestlige verdens katolske højborg, Vatikanet, står endnu i dag Peterskirken, som blev opkaldt efter ham. Den anden – Andreas – rejste østpå og satte sig for at udbrede ordet i det byzantinske område. Også her blev der grundlagt en stærk, kristen kirke, funderet på Andreas’ lærdom om Jesus, nemlig den ortodokse. Op gennem århundrederne kom det til en altødelæggende splittelse mellem disse to kirkeretninger – den romerskkatolske og den græsk - ortodokse. Og også andre, mindre fraktioner – som fx de græske katolikker – fandt deres plads. Så kom tiden med korstog, broderdrab, relikviekrige, svig, sorg og ødelæggelse af den kristne grundidé om tilgivelse, næstekærlighed og fred mellem mennesker. Kløften mellem Østkirken og Vestkirken blev dybere og dybere med tiden. I 2004 tager pave Johannes Paul den Anden for første gang siden den tidlige middelalder de første spæde skridt til genforening mellem de to dele af kirken, den græskortodokse og den romerskkatolske. Splittelsen er et resultat af århundreders stridigheder. Hans sidste ønske er at forene alle brødre i troen, forene Øst- og Vestkirken; men pavens helbred svækkes dag for dag, og enden på hans pontifikat nærmer sig hastigt. To brødre, Simon og Alex Andreou, er vokset op i Vatikanstaten. Det er verdens mindste nation og et sandt arnested for religiøse og kirkelige hemmeligheder. De er begge to præster, men tilhører hver deres religiøse retning. Brødrenes fælles ven, forskeren Ugo Nogara, er ved at forberede en mystisk udstilling om Jesu ligklæde, et af den romerskkatolske kirkes helligste relikvier. En gang for alle har han sat sig for, at sandheden om ligklædet skal afsløres. Denne afsløring vil lægge en bombe under den religiøse virkelighed af i dag og under genforen ingen af de to kirkeretninger, og stærke kræfter i Vatikanet har interesser i at undgå sandheden. Aftenen før ferniseringen findes Ugo da også død i en af Vatikanets parker. Simon befinder sig snart på anklagebænken. Men hvem har interesser i at hemmeligholde udstillingens resultater? Alex må satse alt for at rense sin brors navn. Efterhånden som den endelige afsløring truer med at komme for en dag, må begge brødre sande, at noget dog alligevel er langt, langt stærkere end sandheden: kærlighed, tillid og tro. Ian Caldwell, født 1976 i Virginia, USA. Amerikansk forfatter og historiker. Studerede ved Princeton University, hvor han var medlem af æressamfundet Phi Beta Kappa, og hvorfra han fik sin historiegrad i 1998. Efter denne uddannelse begyndte han sammen med sin barndomsven Dustin Thomason at skrive den semi-selvbiografiske roman Belladonnadokumentet (The Rule of Four), som blev udgivet 2004. Denne bog blev en international succes, solgt til over 30 lande og lå på New York Times’ bestsellerliste i mere end et halvt år. Caldwells nye roman, Det femte evangelium (The Fifth Gospel), har været ti år undervejs og bygger på en enorm historisk research. Efter et årti med omhyggelig forberedende research vender Ian Caldwell nu tilbage med en ny intellektuel thriller, der bekræfter hans plads blandt vore dages mest ambitiøse populærforfattere.


📜 SIMILAR VOLUMES


cover
✍ Ian Caldwell 📂 Fiction 📅 2015 🏛 Ian Caldwell, Mette Wigh Tvermoes, Rosenkilde & Ba 🌐 Danish ⚖ 484 KB 👁 3 views
cover
✍ Mankell, Henning 📂 Fiction 📅 2011 🏛 E-Leopard Förlag 🌐 Swedish ⚖ 266 KB

Pålarna i diket är sylvassa. Mannen som gått ut för att titta på fåglar spetsas till döds. Dör en fruktansvärd död allt medan flockar av taltrastar drar söderut över hans huvud. En blomsterhandlare hittas i skogen. Avmagrad, strypt och bunden vid ett träd. Varför mördas dessa äldre försynta herrar?

cover
✍ Kallentoft, Mons 📂 Fiction 📅 2011 🏛 Natur & Kultur 🌐 Swedish ⚖ 235 KB

Den femte delen i årstidsserien om kriminalinspektör Malin Fors Det är tidigt i maj som den unga barnfamiljen på skogspromenad utanför Linköping hittar det svårt sargade liket. Det är otäckt välbevarat och spåren efter tortyr på kvinnokroppen är bara alltför tydliga. Kriminalinspektör Malin

cover
✍ Mons Kallentoft 📂 Fiction 📅 2015 🏛 People’sPress;ArtPeople/People'sPress, Lilian King 🌐 Danish ⚖ 251 KB
cover
✍ Frank Schätzing 📂 Fiction 📅 2010 🏛 Forlaget Punktum;Jan Teuber, Lene Teuber, Punktum, 🌐 Danish ⚖ 674 KB 👁 3 views